lørdag den 23. januar 2016

Spektrum Leoniderne Nanna Foss

Spektrum #1 Leoniderne
Af Nanna Foss
Tellerup

Bedømmelse: 5/5
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk


Emilie tegner en mystisk dreng med et endnu mere mystisk prismesmykke. Dagen efter Emilie har tegnet drengen bliver hun meget overrasket, da de viser sig, at han skal starte i hendes klasse sammen med sin mystiske tvillingesøster. Før Emilie har set sig om, er Emilie og Emilies to venner Alban og Linus viklet ind i en masse uforklarlige ting. De har fået trekantede ar i håndfladerne og pludselig sker der overnaturlige ting.

Okay, inden jeg starter med at fortælle min mening om bogen, bliver jeg simpelthen nødt
 til at rose Nanna Foss for den virkelig imponerende flotte og specielle forside. Jeg ved godt, at man ikke skal dømme en bog på omslaget, men wow hvor er det bare et flot og lokkende omslag. Jeg er virkelig imponeret over dette omslag.

Denne her bog havde jeg simpelthen hørt så meget godt om, at jeg ikke kunne andet end at ønske mig den i julegave. Da jeg pakkede gaven op, og så at det var Spektrum jeg havde fået, var jeg ikke mindre end lykkelig, selvom jeg ikke havde læst bogen endnu. Nu er den læst, og jeg er nu endnu mere lykkelig for at dette fund er min.
Selvom jeg havde tårnhøje forventninger til denne bog, blev jeg på ingen måder skuffet, tværtimod blev mine forventninger højere og højere for hver side, jeg læste.
Selve bogen var ikke mindre end fantastisk. Jeg elsker hver en side, hvert et ord og hvert et lille tegn. Måden, hele historien var bygget op på, var så velskrevet, at man ikke kunne andet end at elske bogen. Nanna Foss formår at få inddraget nogle fysik ord uden, at det på nogle måder virker tungt eller kedeligt.
Der skete hele tiden noget nyt og spændende i bogen, så man hele tiden var grebet og blev nødt til liiige at hapse endnu en side.
Nanna Foss jeg tror også, at din bog har givet mig overnaturlige evner, for det var pludselig som om, at siderne vendte sig selv, og det eneste jeg kunne gøre var at blive ved med at læse videre.
Normalt er jeg ikke så god til at holde fokus, når jeg læser bøger i Fantasy/Sci-fi
 genren. Men Spektrum holdte min koncentration ved lige hele tiden og gjorde at jeg aldrig kede mig.
Bogen var skrevet
 utrolig flot, der var et stort og rigtig godt ordforåd og det hele spillede generelt bare rigtig godt sammen.
Hvis du godt vil læse en rigtig god og velskrevet bog i Fantasy/Sci-fi
 genren af en dansk forfatter, så kan Spektrum helt klart anbefales. 
Det eneste minus ved bogen var, at der ikke var nok sider!
Jeg vil give Spektrum
5 ud af 5 stjerner ***** fordi den simpelthen var fabelagtig. Jeg kan ikke vente med at læse bog nr. 2 i serien!

tirsdag den 5. januar 2016

Kærlighedsbreve Til De Døde af Ava Dellaira

Kærlighedsbreve Til De Døde

af Ava Dellaira

(Ordenes By)

Bedømmelse 5/5
Sprog: Dansk
Originaltitel: Love letters to the dead
Originalsprog: Engelsk


Hele historien begynder med, at Laurel skal skrive en historie til en afdød person. Laurel beslutter sig for, at fortsætte den opgave og skrive til flere afdøde personer i flere breve. Hun vælger blandt andet at skrive til Kurt Cobain, fordi hendes afdøde søster elskede ham, og han døde lige så ung som hende,
Laurel skriver i brevene om hendes liv, det at gå i high school, at være forelsket og have gode venner. Men lidt efter lidt afsløre Laurels breve en smertefuld hemmelighed.
Kære Ava Dellaira, jeg må starte med at fortælle, at du tog mit hjerte og knuste det i tusindvis af stykker, og lidt efter lidt begyndte du så, at sætte de små stykker sammen igen til et nyt og smukkere hjerte. Jeg må sige, at de to sidste sider inden epilogen virkelig berørte mig dybt og efterlod mig med et tankemylder, der ikke kan beskrives blot med ord.
Efter at have læst din bog, har jeg fået ændret en del af mig, jeg sidder tilbage under ord nok til at beskrive et mesterværk af en fortælling, du har skrevet. Mange tak. Kærlig hilsen Lea


Som I kan høre, var jeg meget begejstret for Kærlighedsbreve Til De Døde. Jeg elskede hvert et ord fra starten af. Jeg vidste allerede på nogle af de første sider, at denne bog ville komme til at ændre en del af mig og den ville komme til at berøre mig dybt. Jeg blev draget af bogen. Bogen åbnede mit hjerte og jeg lod hvert et ord fra Ava Dellaira sive ind i det.
Bogen tager vigtige emner op, såsom at have skyldfølelse over noget der i bund og grund ikke er ens skyld, at være udsat for noget traumatisk, at have mistet nogle man holder af og bare det at være teenager. Jeg tror, at der er mange, der kan ligge genkende til disse emner om ikke andet i hvert fald et af dem.
Jeg følte hele tiden, at der skete noget nyt og spændende, der holdte mig fast i læsningen. Hver gang jeg tænkte, nu får vi den smertefulde hemmelighed af vide, så trak Ava Dellaira tiden lidt mere ud, hvilket ikke var irriterende, som det nogle gange kan være i bøger, men det var tværtimod meget spændende og godt for fortællingen. Jeg tog mig selv i til tider, at tjekke hvor mange sider der var tilbage af bogen, fordi jeg bare ikke kunne klare, hvis den pludselig skulle slutte, hvilket den jo desværre gjorde.
Hele fortællingen var bygget op på en god måde og man blev som læser fanget i Dellairas tankespind.
Bogen skabte en speciel følelse, for man ønskede at Laurel fik alt det opfyldt hun gerne ville have, fordi hun var sådan en rar og speciel person at følge. Man skabte følelser for alle de væsentlige karaktere, såsom Sky, Hannah, Natalie, Tristan, Kristen, Laurels mor og far. Man sad igennem hele fortælling og håbede på, at det ville ende godt for alle de karaktere, fordi man igennem Laurels synsvinkel skabte en kærlighed og et bånd der ikke kunne bristes for disse personer.
Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg har læst Kærlighedsbreve Til De Døde.
På en skala fra 1-5, giver jeg bogen
5 stjerner *****!





mandag den 4. januar 2016

Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky

Fordelene ved at være en bænkevarmer
af Stephen Chbosky
(Ordenes By)



Bedømmelse: 3/5Sprog: Dansk
Originaltitel: The Perks of being a wallflower
Originalsprog: Engelsk



I fordelene ved at være en bænkevarmer møder vi den introverte teenager Charlie, som betragter livet fra sidelinjen. Hans eneste ven Michael har lige begået selvmord. Charlie tvinges på banen, da han skal starte i high school. Vi følger Charlie igennem de breve, som han skriver. Charlie skriver, at han selv og de personer han nævner i brevene er anonyme og ikke under rigtige navne.

Jeg havde glædet mig utroligt meget til at læse denne bog, da jeg nærmest kun havde hørt godt om den. Jeg synes, at hele ideen med, at vi følger Charlie gennem breve, som han skriver, er en fantastisk ide.
Charlie fortæller i starten, at han vil være anonym, så man føler virkelig, at man bør kende Charlie fra et eller andet sted, om man har mødt ham i skolen eller i fjernsynet. Jeg fik i hvert fald denne følelse, også selvom jeg godt ved, at bogen foregår i skrivemaskinernes tid, og jeg derfor ikke kunne have mødt Charlie nogen steder. Det gør hele dette Charlie univers spændende, at man ikke må vide, hvem de rigtigt er.
Jeg må indrømme, at selvom bogen var rigtig god, tog jeg mig selv i til tider, at tjekke hvor mange sider jeg manglede af bogen, før den var færdig. Det virkede nogle gange som om, at handlingen gik lidt i stå, men forfatteren formodede alligevel, at holde mig fast i læsningen. Trods dette, var bogen super god og jeg kan klart anbefale den, hvis man er til de lidt mere hverdags relaterede bøger.
Jeg vil give Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chobosky 3/5 stjerner ***
.