søndag den 28. februar 2016

Girl Online #1 - Zoe Sugg

Girl Online (Girl Online #1)
Zoe Sugg
(Gyldendal)

Bedømmelse: 5/5
Sprog: Dansk
Originaltitel: Girl Online
Originalsprog: Engelsk

Girl Online handler om den anonyme blogger Penny. Penny er uheldig, der sker stort set altid noget pinligt med hende, når hun er ude, især når hun omgås mennesker, hvor det er vigtigt for hende at virke cool. Penny skriver om sit liv, hendes inderste tanker og følelser anonymt på bloggen ’Girl Online’. Penny skriver blandt andet om de panikanfald, som hun lider af efter en ulykke. De panikanfald Penny får begynder at komme oftere og oftere, og bliver værre og værre.
Penny tager med sin bedsteven og sin familie til New York, da Pennys forældre skal arbejde i New York. I New York møder Penny den søde guitarist Noah. Noah er alt det Penny nogensinde har kunne drømme sig til. Men Noah gemmer på hemmeligheder, hemmeligheder der kan ændre Pennys liv.
Jeg vil til at starte med rose bogomslaget. Jeg synes, at det er en super fed ting, at der er billeder på forsiden, det gør ligesom, at man allerede fra start får et indtryk af, at Penny kan lide at fotografere.

Jeg havde et helt specielt forhold til de kapitler i bogen, der foregik i Brighton. Jeg har boet i Brighton i tre uger hos en værtsfamilie, da jeg var på sprogrejse, derfor kan jeg genkende de fleste af stederne, hvor Penny og hendes venner befinder sig. Det skabte en speciel følelse, da jeg læste, en følelse der var med til, at gøre bogen endnu mere fantastisk, selvom man skulle tro, at det ikke kunne være muligt.

Bogen var virkelig velskrevet. Der var flere gange, hvor jeg sad og ”bed negle”, men der var også stunder hvor jeg grinede højt. Denne bog er velskrevet, fordi den formår at tage alvorlige emner om, såsom mobning/mobning på sociale medier, panikanfald, ung forelskelse og venskaber.  Men samtidig lærer bogen os også, at det faktisk ikke behøver at være verdens undergang, at man bliver mobbet, fordi der altid er en ven eller familie der står bag én og støtter én.
I bogen prøver Penny virkelig nogle ting, hvor jeg selv tænkte, wow hvor er hun sej, at hun fortsætter hverdagen, selvom hun har været udsat for det.

Kærligheden, Penny har for Noah allerede ved første blik, er så troværdig og sød. Man ønsker virkelig, at man var Penny, for efter alt det hun har været igennem, møder hun alligevel en sød fyr, som oprigtigt viser interesse for hende.

Man holder ikke kun af Penny, man begynder også at holde af Elliot, Bella, Noah og alle de andre karaktere.

Det eneste minus ved bogen var, at der var for lidt sider. Jeg kunne sagtens have brugt 300 sider mere om Pennys liv, for historien er så sød og fængende. Jeg slugte siderne og var færdig med bogen på ingen tid. Det eneste jeg vil fortælle dig inden jeg slutter af er, LÆS GIRL ONLINE.
Denne søde og fantastisk velskrevet bog fortjener ikke mindre end 5 ud af 5 stjerner *****.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar