fredag den 17. februar 2017

Celle 7 af Kerry Drewery

Celle 7

Kerry Drewery


(Gyldendal)



Bedømmelse: 3/5
Originaltitel: Cell 7
Sprog: Dansk
Orignalsprog: Engelsk


Celle 7 handler om den 16-årgie pige Martha Honeydew. Martha har erklæret sig skyldig i et mord og er nu tiltalt for dette. Det er befolkningen, der skal afgøre om Martha er skyldig eller uskyldig. Befolkningen får deres indtryk af sagen via tv-programmet Stemt til døden. Nu er det op til befolkningen at afgøre om Martha er skyldig som hun selv påstår.

Jeg må indrømme, at jeg glædede mig som et lille barn til juleaften til at læse denne bog. Jeg følte, at det kunne være en bog lidt ligesom The Hunger Games. Men desværre levede bogen ikke helt op til mine forventninger.
Selve historien er god, det er en ny fortælling, som jeg ikke har hørt om andre steder, og derfor gør det, at bogen bliver mere spændende. Ideen om, at hvis det i virkeligheden en dag kunne blive sådan med retssystemet, at det er befolkningen, der skal erkærer en skyldig eller uskyldig, ligger hele tiden i baghovedet.
 
Jeg synes, at jeg for hurtigt kunne regne plottet ud, så jeg syntes ikke, at jeg blev så grebet af bogen, da jeg syntes, at nogle af tingene var lidt gennemskuelige.
Jeg kan rigtig godt lide Martha Honeydew. Hun har en stærk personlighed, som skinner igennem i bogen.
 Selvom Martha prøver at være stærk, kan man stadig ane hendes skrøbelighed. Selvom Martha prøver at fastholde, at hun er skyldig og ikke har noget i mod dette, har man alligevel medlidenhed ned hende.
Der var mange ting ved bogen, som var gode, men den fangede mig ikke så meget, og derfor giver jeg den 3 ud af 5 stjerner ***.