fredag den 17. november 2017

Bogforum 2017

Bogforum 2017

Min absolut yndlings boglige ting hvert år er uden tvivl bogforum, så selvfølgelig skulle jeg da med til det, da det blev afholdt sidste weekend i Bella centeret d. 10.-12 november. Jeg var der lørdag d. 11.   
   Sidste år var jeg også til bogforum, dette var mit første bogforum, derfor havde jeg ikke lavet et ”stramt” program, så der gik langt tid imellem aktiviteterne, hvilket til tider kunne blive en smule kedeligt. I år lagde jeg så et program, så jeg hele tiden ville have noget at lave, hvis jeg ikke lige havde andet at tage mig til. Tiden fløj af sted, og jeg kede mig overhovedet ikke.
Jeg havde hjemmefra lavet en liste over de bøger, som jeg ville prøve at kigge efter. Her fandt jeg 7 af de bøger, jeg var på udkig efter. Derudover havde jeg to bøger med hjemmefra, som jeg så fik signeret
(Cutter af Peter Solberg Dirksen) & (Den dag jeg glemmer af Adam Silvera)
Billeder af de bøger jeg købte/ fik signeret:

Signering af Exilium de fejlfødte 1 af Linette Harpsøe

Signering af Cutter af Peter Solberg Dirksen

Signering af De dør begge til sidst af Adam Silvera

Signering af Den dag jeg glemmer af Adam Silvera

 Ravne drengene af Maggie Stiefvater
Mirror Mirror af Cara Delevingne
Exilium De fejlfødte af Linette Harpsøe
Hun bad selv om det af Louise O'Neill
En kuffert fuld af skabninger af Mark Salisbury, designet af MinaLima
Valget af Sarah Engell

De dør begge til sidst af Adam Silvera












søndag den 12. november 2017

Girl online går solo af Zoe Sugg - Girl online #3

Girl Online går solo

Zoe Sugg

Gyldendal




Læs min anmeldelse af Girl online #1 og Girl online på turné #2
LeasboguniversGirlonlineanmeldelse
LeasboguniversGirlonlinepåturnéanmeldelse

Bedømmelse: 3/5
Originaltitel: Girl online – going solo
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk

Penny og Noah er gået fra hinanden. Noah har droppet sin turné og har holdt stilhed. Ingen ved, hvor han er eller hvad han laver. Imens Noah er fraværende er Penny i gang med et fotoprojekt, som blandt andet går ud på, at hun skal finde sin helt egen Penny stil.

Denne bog er tredje bog i Girl online serien, og jeg må være ærlig at indrømme, at jeg faktisk syntes, at det var den bog, jeg mindst kunne lide i denne serie.
Jeg følte ofte, at jeg kede mig, og at der ikke skete det helt store. Desuden følte jeg, at nogle af de store ting, der skete i bogen, var forudsigelige. Måske skyldtes dette også mine tårnhøje forventninger til denne
  bog, da jeg syntes at 1’eren og 2’eren var virkelig gode.
Jeg elsker stadigvæk måden den er skrevet på, jeg elsker universet og personerne, men der skete simpelthen for lidt.


Jeg synes Penny har udviklet sig rigtig meget, hun handler voksent. I denne bog viser Penny sig som en ven i verdensklasse, og jeg sad tit og tænkte på, at hvis hun fandtes i virkeligheden, ville hun helt klart være sådan en person, jeg godt gad at være venner med.
Callum som vi også møder i bogen irriterede mig til tider, men jeg synes alligevel, at han gav bogen et frisk pust.
Girl online går solo giver jeg 3 ud af 5 stjerner ***. Bogen var for forudsigelig og der skete for lidt, så derfor kan jeg desværre ikke give den højere stjerner. Jeg vil dog sige, at bogen er en rigtig hygge bog, så hvis man har problemer med at komme i gang med at læse, så vil jeg helt klart anbefale denne bog.



Girl online på turné af Zoe Sugg - Girl online #2

Girl online på turné

Zoe Sugg

Gyldendal

Læs min anmeldese  af Girl online #1 her:

Bedømmelse: 4/5
Originaltitel: Girl online – on tour
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Noah skal ud på en verdensturné og på denne turné har Penny fået lov til at tage med. Penny har store tanker om, hvor fedt dette bliver, herunder især tiden med Noah.  Alt går dog ikke som Penny regner med, hun er slet ikke lige så meget sammen med Noah, som hun håbede på, inden de tog af sted.
Jeg elskede den første Girl Online bog, så jeg var lidt skeptisk overfor om dette ville blive en dårlig 2’er. Men jeg syntes bestemt ikke, at dette var en dårlig 2’er. Jeg var underholdt, og det føltes som om, at siderne vendte sig selv.
Jeg følte virkelig, at dette var en ”hygge” bog. Med det mener jeg, at jeg ikke skulle bruge særlig mange kræfter eller have meget overskud til at læse den.
Jeg må indrømme, at jeg synes Penny og Noah virker som et virkelig godt par, og jeg synes, at de virker vildt søde sammen.
I denne her bog, går alt ikke som Penny ønsker det, hvilket jeg synes er ret fedt, så alt ikke bare er lyserødt.
Selvom Pennys blog nu kun bliver læst af udvalgte personer, så har bloggen stadigvæk stor betydning for Penny og for bogen. Det jeg specielt holder af Girl online er vekslingen mellem blogindlæg og almindelig tekst.
Jeg kunne rigtig godt lide denne bog, jeg giver den 4 ud af 5 stjerne ****. Jeg kunne rigtig godt lide den, men den var ikke helt ligeså god som 1’eren, og derfor får den 4 ud af stjerner.